Tre ting du skal tænke over før du starter webshop i Sverige

Dansk e-handel buldrer fortsat derudaf, og det betyder, at stadigt flere digitale iværksættere overvejer at udvide deres forretning, herunder særligt til Sverige, hvor der er knap dobbelt så mange forbrugere som herhjemme. Men selvom der ikke er langt til Sverige, så er der en lang række overvejelser, som man bør gøre sig, inden man hiver teltpælene op og krydser Øresund. Så hvis du selv har gået med tanken kommer der her en kort guide med tre ting, du bør overveje, før du starter webshop i Sverige og udlandet generelt.


 


1: Valg af domænenavn




Det første man skal tænke grundigt over, inden man vælger at starte en webshop i udlandet, er, hvilket navn ens hjemmeside skal have. I de fleste tilfælde vælger danske iværksættere at køre videre med det samme navn, som de har i Danmark, og selvom dette er forståeligt, så er man nødt til at foretage en smule research. For det første bør man selvfølgelig sørge for at selve domænet er frit og derudover er det en god ide at undersøge, om ens navn kan have en bestemt betydning enten negativt eller positivt i det pågældende land.


Hvis du finder du af, at dit domænenavn har en negativ betydning, bør du overveje at finde et unikt navn til det pågældende land. Her har man selvfølgelig en fordel, hvis man fra starten har valgt at bruge et engelsk navn såsom i Sharkgaming.dk’s tilfælde.


Udover selve navnet er det også vigtigt at afgøre med sig selv, om man vil have et .com domæne eller et .se domæne, hvis man for eksempel rykker til Sverige. I de fleste lande er det dog en fordel af have en national domæne, da mange digitale forbrugere er skeptiske overfor .com domæner.


 


2: Valg af e-commerce platform




Udover valget af domænenavn er det også vigtigt, at man tænker grundigt over hvilken e-commerce platform, som man vælger at bruge. Grunden til dette er at det langt fra er alle e-commerce-platforme, der har gode oversættelsesmuligheder, hvilket er afgørende, når man udvider til et nyt land.


For eksempel kan den meget populære platform Shopify ikke oversætte til andre sprog. Og selvom der findes en række apps, der kan gøre dette, så medfører det tit, at ens udenlandske side bliver indekseret som et subdomæne, hvilket både giver en mærkelig url, og der ikke fortsat vil slutte på .dk i stedet for eksempelvis .se.


Af disse grunde kan man se sig nødsaget til helt at skifte e-commerce-platform, hvis man gerne vil have succes i udlandet. Til gengæld behøver man ikke at skifte hostingudbyder, da dette ikke har nogen nævneværdig effekt i forhold til søgevenlighed. Derfor kan man sagtens lade en dansk hostingudbyder tage sig af hostingen af din svenske webshop. Hvis du selv mangler noget hosting til din kommende webshop, kan du finde det her.


 


3: Valg af betalingsplatform – Klarna tager prisen!




En tredje og sidste ting som er vigtig at have for øje, hvis man vil udvide sin forretning til udlandet, er, have styr på hvilke betalingsformer, der er efterspurgt i det pågældende land. I Danmark bruger 87% af alle dankortet, når de handler online. Der kan sagtens være stor forskel på eksempelvis Danmark og Sverige, hvor kun 41% af forbrugerne bruger kreditkort imens resten foretrækker at bruge internetbank og fakturaer. Så hvis man gerne vil øge sine konverteringsmuligheder, er det ifølge flere eksperter bedst at investere i betalingsplatformen Klarna.


Klarna er et betalingssystem, som muliggør, at kunden modtager sine varer, før betalingen bliver trukket fra kundes konto. Svenskerne er overvejende mere tryghedssøgende end danskerne, og derfor er det afgørende at tilbyde alle disse tre ovennævnte betalingsformer, hvis man vil have succes på den anden side af Øresund.


Hvis du selv gør og overvejer at starte en webshop i udlandet kan du finde svar på en lang række spørgsmål på denne side.