Langsom PC? Få gratis en hurtigere PC!





Skrevet af: Martin M. Jørgensen

Har du som mange andre oplevet, at din PC over tiden er blevet langsommere, mere ustabil og at det føles som om internetforbindelsen er blevet langsommere? Så har DLC.dk sandsynligvis løsningen til dig her og det behøver ikke at koste dig en krone.
DLC.dk har sammensat denne guide på følgende måde. Vi har identificeret fire problemer, der er typiske årsager til en langsom PC. Til disse problemer har vi fundet fire løsninger vha. programmer i vores filarkiv.
Yderligere så har vi opdelt løsningerne til problemerne i to kategorier. En gratis løsning og vores anbefalede løsning. Typisk vil den gratis løsning fungere næsten lige så godt, som vores anbefalede løsning. Forskellen består hovedsageligt i letheden i det for dig. Den gratis løsning vil ofte kræve lidt mere IT kendskab, og lidt mere arbejde fra din side af end vores anbefalede løsning. Den anbefalede løsning er udvalgt ud fra, hvor du får mest værdi per betalt krone, og typisk vil løsningen ikke koste mere end et par hundrede kroner, som til gengæld kan spare dig for en masse besvær. Men vurdér og prøv selv - for selv vores anbefalede løsninger kan alle prøves ganske gratis.
Skal det gå hurtigt? Så download blot programmerne markeret med fed skrift herunder. Installer og kør dem, så sørger det for at gøre din langsomme PC, sikker og hurtig igen.

Sikkerhed


Først og fremmest må vi sikre os, at der ikke er huller i din PC's sikkerhed. Disse huller vil kunne lade virus, spyware og andet utøj infiltrere din computer og sløve den ned, udnytte den/dens internetforbindelse, udnytte dine personlige oplysninger, filer m.v.

Den gratis løsning


Den gratis løsning er rigtig god, men ikke fuldstændig. Den beskytter dig imod virus effektivt, men en række mindre, men stadig farlige huller forbliver åbne. F.eks. beskyttes du ikke imod hackere, dine personlige data bliver der ikke taget backup af m.v. Der er dog også en løsning på det meste af dette, så læs endelig videre.
Du skal først og fremmest have et godt, gratis antivirus program. Vi anbefaler både AVG Antivirus Free Edition og AntiVir. Begge programmer sikrer dig godt, men AVG er pt. mest brugervenlig, mener vi her på DLC.dk. Sagen med disse gratisprogrammer er dog, at de er gratis fordi de forsøger at få dig til at købe en premium version af programmet. Dette kan være irriterende og for folk uden den store viden inden for IT lidt skræmmende, da man får at vide at ens PC kan være i fare o.l.
Nu er du godt sikret imod virus. Så skal vi have en firewall installeret på din PC (Husk at slå Windows indbyggede fra efter installationen, hvis du benytter dig af denne). Den beskytter imod f.eks. hackere. Her kan vi anbefale ZoneAlarm Free, der sikrer dig godt mod uautoriseret ind/udgående trafik.
Du er nu rigtig godt sikret, gratis. Men du opnår ikke samme beskyttelse som i vores anbefalede løsning, der også er en meget mere brugervenlig og overskuelig løsning.

Vi anbefaler


Kort og godt at du downloader, installerer, prøver og køber Norton 360. Som navnet antyder, så beskytter programmet din PC på alle leder og kanter. Indbygget i dette ene program er antivirus, antispyware, firewall, automatisk online backup og en række andre sikkerhedsforanstaltninger. Ydermere så skræmmer Norton 360 ikke med advarsler, for at få dig til at købe mere, det opdaterer sig selv, er let at komme i gang med, overskueligt osv. Download Norton 360 her.

Drivers


Kort fortalt, så er drivers små stykker software, der sørger for at hardwaren i din PC kan kommunikere med resten af systemet. Uden drivers fungerer dit grafikkort, motherboard, skærm m.v. ikke. Med forkerte drivers installeret fungerer dine enheder, der er involveret heller ikke. Med for gamle drivers kan din PC blive langsom eller crashe. Med andre ord, så er det vigtigt, at dine drivers er de helt rigtige, og at de er de senest opdaterede.

Den gratis løsning


Du kan opdatere dine drivers selv. Du kan finde alle drivers, som du har brug for hos producenten af hvert enkel af dine hardware enheder. Download.dk har en fin oversigt, på dansk, indeholdende drivers, hvorfra du gratis kan downloade disse. Dette kræver dog et godt kendskab til IT og nogle timers arbejde per måned.
Du kan også downloade det populære freewareprogram, SlimDrivers. SlimDrivers finder selv gamle og forkerte drivers på din PC og opdaterer dem for dig.

Den anbefalede løsning


Vores mest populære program til automatisk opdatering af drivers hedder DriverScanner. DriverScanner er et kvalitetsprogram, der yderst effektivt og sikkert finder de bedste drivers til dine individuelle hardware-enheder, og som samtidig har adgang til en meget stor database af drivers. Dette sikrer, at selvom du måtte have noget mindre kendt hardware installeret, så kan programmet med stor sikkerhed hjælpe dig alligevel. Programmet er gratis at prøve, men koster i sin fulde version 189,95 kr. Pengene er godt givet ud og sikrer at producenten bag, Uniblue, har mulighed for forsat at opdatere databasen over drivers, og forbedre programmet, til alles fordel. Download DriverScanner.
Der findes en dansk guide til DriverScanner på siden, Driver Update.dk, som kan anbefales.

Hurtigere PC


En række indstillinger, ødelagte filer og lignende kan være med til at gøre din PC langsom. Vi har software, der retter op på dette og sørger for, at dette ikke sker i fremtiden.

Den gratis løsning


Den gratis løsning består egentlig af flere løsninger, idet vi ikke kender til et freeware program, der kan ordne alle disse ting i ét hug.
1) Et program, der grundigt og løbende defragmenterer din harddisk (ikke relevant for folk med flash HD). Over tiden fordeles data nærmest tilfældigt rundt på din harddisk. Hvis vi siger din harddisk har fra plads 1-100, så kan et program eller spil ligge på plads 1, 56 og 100. Din computer skal nu bruge mere tid på at køre programmet, end hvis det lå samlet på f.eks. plads 1, 2 og 3. Programmet Defraggler kan effektivt defragmentere dine drev og løse dette problem. Tip: Du kan også bruge Windows indbyggede defragmenterings-software.
2) Et kontroversielt emne er registreringsdatabasen. En halvdel mener at fejlregistreringer her kan gøre din computer sløv, andre mener det er noget sludder. Med baggrund i praktiske tests på DLC.dk's kontor-computere er vores opfattelse, at det har betydning - men mest for opstarten af PC'en. Vores PC'er blev f.eks. 15 - 35 % hurtigere i opstarten. Selve hastigheden i Windows blev kun øget med 5 - 10 %. Men det er da også værd at tage med, synes vi. Download TweakNow RegCleaner her.
3) Pladsen på harddisken kan blive kritisk og ubrugelige filer kan være forstyrrende for din computers effektivitet. Freeware programmet CCleaner rydder gratis op i alt det for dig.
4) Et typisk problem, der virkelig sløver din PC ned er mangel på RAM i visse situationer. Der er programmer, der kan rense dine RAM og løbende tilpasse forbruget alt efter, hvordan du bruger computeren. Duplicate Cleaner er af den type program og gratis at bruge.
5) Afinstaller programmer korrekt. Installerede og ikke korrekt afinstallerede programmer kan gøre din PC langsom. Klar afinstalleringen ordentligt i første omgang med Revo Uninstaller.
6) Det burde måske have været det første punkt. Men kør diverse, gratis diagnose programmer for at analysere og se, hvori problemet med din langsomme computer er lokaliseret. Du finder den type programmer her: Diagnose

Vi anbefaler


Det var de vigtigste programmer. De rige har mange glæder og det gælder også i dette tilfælde. Men faktisk har de fleste nok råd til denne glæde. Den hedder SpeedUpMyPC, og er et dansk-sproget program, der faktisk klarer alle de vigtige ting for dig. Rensning af diverse områder på din PC nu og løbende, samt optimering af diverse indstillinger. Prøv gratis SpeedUpMyPC her og se om det ikke er kronerne værd.
(Tip: Køber du både SpeedUpMyPC eller Driverscanner, så får du en gave eller rabat. Det er pga. en samlet rabatpakke kaldet PowerSuite, som du kan få glæde af her).

Til slut


Nu burde du have en markant hurtigere PC. Der er nogle vigtige grundregler du også bør følge:
1) Installer ikke flere af samme type program. F.eks. mere end ét antivirusprogram. Det fylder bare på din harddisk, kan skabe konflikter og mere skade end gavn.
2) Husk at afinstallere software, som du sjældent/ikke bruger. Det fylder på harddisken, i registreringsdatabasen m.v.
3) Forsøg at samle så mange funktioner i så få programmer som muligt. Hvis du har råd til det, så vælg vores anbefalede løsninger, i stedet for at installere en masse gratis software. Er budgettet i krise, så start med de gratis. De virker næsten lige så godt, men de er ikke at foretrække. Vi har selv de løsninger som vi anbefaler installeret på vores PC’er.
4) Gør det nu! Hvis du ikke kommer i gang nu, så er chancen for at du får det gjort ikke stor. For hver dag der går, er der større chance for at ondsindede personer og programmer udnytter sikkerhedshullerne, og pludselig kan konsekvenskerne være uoverskuelige. På samme måde bruger du måske hver dag 10 minutter på, at vente på din langsomme PC, fordi dine drivers, registreringsdatabase m.v. ikke er up-to-date.
-Brug 10 minutter nu på løsningen og spar 3.600 minutter om året i stedet for at trække det ud!